Med de rette forholdsregler kan spredningen af mikroplast fra kunstgræsbaner minimeres til langt under det niveau, som ligger til grund for et kommende EU-forbud mod salg af gummigranulat til kunstgræsbaner, som træder i kraft i slutningen af 2031. Det viser test- og udviklingsprojektet Silkeborgbanen, som Silkeborg Kommune har gennemført i samarbejde med DBU og Teknologisk Institut. Projektet er nu afsluttet, men målingerne i Silkeborg fortsætter med det formål at undersøge og dele viden om, hvordan kunstgræsbaner kan blive endnu mere skånsomme for miljøet.
EU-Kommissionen besluttede i efteråret 2023, at man fra den 17. oktober 2031 ikke længere må installere kunstgræsbaner med gummigranulat som infill i EU-landene. Eksisterende baner må dog fortsat bruges. Kommissionen traf sin beslutning ud fra en antagelse om, at der i gennemsnit blev spredt 500 kg mikroplast om året til naturen fra hver enkelt kunstgræsbane. Nu viser et netop overstået projekt fra Silkeborg Kommune, at man kan holde svindet af mikroplast på under 10 kg om året – altså under 2 pct. af det potentielle svind, som EU-Kommissionen brugte som grundlag for det kommende EU-forbud.
I Silkeborg Kommune, som også er kendt som Danmarks Outdoor Hovedstad, har man prøvet forskellige kunstgræssystemer af, men kommunens fodboldklubber foretrækker fodboldbaner med gummigranulat, da de kommer nærmest spilleegenskaberne på de traditionelle naturgræsbaner. Derfor iværksatte Silkeborg Kommune i 2021 i samarbejde med Dansk Boldspil-Union (DBU) et test- og udviklingsprojekt i forbindelse med opgraderingen af det eksisterende fodboldanlæg på Søholt i Silkeborg. Målet med projektet var at skabe de bedst mulige vilkår for kommunens fodboldklubber og samtidig vise, hvordan man indretter, vedligeholder og bruger kunstgræsbaner på en måde, der skåner miljøet mest muligt.
- Vores brugerklubber ønsker baner med de bedst mulige spilleegenskaber, som kan bruges året rundt – også når der er meget vådt eller frost. Her er kunstgræsbaner med gummigranulat den bedste løsning til en fornuftig pris, hvilket også er vigtigt i kommunale sammenhænge. Vi synes, vi på Søholt fandt en model, der kombinerer optimal brug med minimal miljøpåvirkning, og nu har vi endelig også fået dokumentation for det, siger Johan Brødsgaard, 1. Viceborgmester og formand for Kultur-, Fritids-, Outdoor- og Idrætsudvalget i Silkeborg Kommune.
Projektet i Silkeborg har bl.a. vist, at det er vigtigt at planlægge begrænsningen af svind af mikroplast fra kunstgræsbanen frem for at overlade ansvaret til brugerne.
- Det er helt afgørende, at man inden anlæggelse eller renovering af en bane har en plan for, hvor man gerne vil have gummigranulat, hvor man kan leve med det, og hvor man ikke vil acceptere granulat. Det er sådan, vi har indrettet banen med stor inspiration fra den fælleseuropæiske vejledning, siger Johan Brødsgaard.
Under 10 kg svind af mikroplast om året
Silkeborgbanen er projekteret på baggrund af erfaringer fra tidligere undersøgelser og den fælleseuropæiske vejledning for anlæg af kunstgræsbaner, CEN-rapport (DS/CEN/TR 17519). Teknologisk Institut har gennem to år løbende gennemført analyser og målt spredningen af mikroplast fra banen. Resultaterne viser, at man med effektive afværgeforanstaltninger samt korrekt vedligehold og snerydning kan begrænse spredningen til under 10 kg om året – et niveau, der er 50 gange mindre, end hvad EU-Kommissionen brugte som grundlag for sit forbud.
- Vores undersøgelser viser, at hvis man planlægger og driver en bane ordentligt, og man har en fornuftig politik omkring vedligehold og snerydning, så kan man holde spredningen på under 10 kg om året. Størstedelen af det gummigranulat, der tages med fra banen i fodboldstøvlerne, ender dog sandsynligvis ikke i naturen, men i restaffald, når der er gjort rent i omklædningsrummet eller i entreen derhjemme, siger seniorspecialist Bjørn Malmgren-Hansen fra Teknologisk Institut.
Rengøring af udstyr minimerer svind
Teknologisk Institut har på Silkeborgbanen fundet, at den menneskelige adfærd – særligt ved banevedligehold – er den væsentligste risikofaktor i forhold til spredning af mikroplast. Men også denne potentielle spredning kan minimeres.
- Vores dygtige groundsmen har været gode til at vedligeholde banen og rengøre traktorerne inde på banen efter endt vedligehold. Derfor har spredningen af mikroplast via vores vedligeholdelsesudstyr været ubetydelig. Ved kraftige snefald kan vi dog blive udfordret, hvis banerne skal gøres spilbare. Her har vi lært rigtig meget igennem projektet og har derfor justeret vores planer for snerydning på kommunens kunstgræsanlæg, slutter Johan Brødsgaard.
Ingen forurening af vandmiljøet
EU-Kommissionen har med det kommende forbud ønsket at begrænse mængden af mikroplastik, som hvert år utilsigtet ender i naturen og vandmiljøet. Kommissionen har på baggrund af antagelsen om svind af mikroplast fra kunstgræsbaner med gummigranulat på 500 kg/bane/år beregnet sig frem til, at kunstgræsbaner med gummigranulat udgør den største mikroplastforureningskilde. Der har været en særlig bekymring for, at store mængder mikroplast fra kunstgræsbanerne ville ende i vandmiljøet.
I Silkeborgbanen-projektet har Teknologisk Instituts samarbejdspartner Sweco løbende foretaget grundige undersøgelser af drænvandet fra banen. Drænvandsanalyserne viser ingen tegn på mikroplast og mikrogummi eller betydelige mængder miljøfremmede stoffer sammenlignet med krav til drikkevand. PFAS-værdierne ligger under de nationale miljømål for ferskvand og omkring eller under kravene for drikkevand.
Undersøgelserne på Silkeborgbanen fortsætter
Silkeborg Kommune har besluttet at fortsætte test- og udviklingsprojektet for at undersøge, hvordan man kan reducere svindet af mikroplast fra kunstgræsbanerne yderligere. Man kan få et simpelt overblik over projektets hovedresultater på Silkeborgbanen.dk, hvor man også finder selve hovedrapporten fra Teknologisk Institut.
Hovedanbefalinger fra Teknologisk Instituts rapport til begrænsning af svind af infill fra kunstgræsbaner
- Bander virker – højden har en betydning
Bander er effektive til at holde gummigranulat (infill) på kunstgræsanlægget. Den fælleseuropæiske vejledning anbefaler bander med en højde på 50 cm.
- Ind- og udgangssluse for spillere er vigtig
En sluse med riste som ”gulv”, som spillerne skal passere, kan opsamle infill fra spillere, trænere og udstyr, når de forlader anlægget.
- Vedligeholdelsesudstyr skal rengøres
Hvis vedligeholdelsesudstyr, fx traktorer, forlader anlægget, skal det rengøres for infill, og der skal være en sluse alene til vedligeholdelsesudstyr med riste til opsamling af infill.
- Vedligeholdelse har stor betydning
Plejeplanen for det enkelte anlæg skal følges, og infill, der skubbes ud mod kanten af anlægget, skal flyttes tilbage til banens mest brugte områder.
Læs rapporten fra Teknologisk Institut i sin helhed på www.silkeborgbanen.dk
Fakta
- Danmark har over 400 kunstgræsbaner, der betjener 380.000 aktive fodboldspillere
- Langt de fleste nyere kunstgræsbaner har afværgeforanstaltninger med henblik på at bevare gummigranulatet på kunstgræstæppet
- Gummigranulat til kunstgræsbaner stammer i mange tilfælde fra udtjente bildæk, der er blevet opdelt i de enkelte bestanddele, og gummiet derfra er efterfølgende oprenset til ren genbrugsgummi.
- I nogle kunstgræssystemer – og det gælder også på Silkeborgbanen – lægges et såkaldt e-layer som et stødabsorberende underlag under selve græstæppet. Dette e-layer fremstilles af gummigranulat blandet med et polyuretan-bindemiddel
- Kunstgræsbaner er slidstærke, vejrbestandige og giver mulighed for helårsspil
- Silkeborgbanen følger den fælleseuropæiske vejledning og har et areal på 9.442 m2 med samlet set 66 ton gummi-infill (mere info på silkeborgbanen.dk)
- EU-Kommissionen har besluttet at forbyde salg af gummigranulat til kunstgræsbaner fra 17. oktober 2031. Kunstgræsbanerne må dog gerne anvendes efter denne dato.
Faglig kvalitetssikring
Det er Silkeborg Kommune, som i samarbejde med DBU står bag test- og udviklingsprojektet Silkeborgbanen. Teknologisk Institut vandt i slutningen af 2021 et udbud om at stå for test og analyser på Silkeborgbanen. Eksperterne fra Teknologisk Institut har løbende fået faglig sparring gennem en følgegruppe bestående af:
Anders Helledi, idræt- og fritidskonsulent i Silkeborg Kommune
Anders Kjær, seniorkonsulent for innovation og bæredygtighed i Dansk Boldspil-Union
Carsten Sigvert, markeds-/projektchef, Sport og Fritid i WSP Danmark A/S
For yderligere information kontakt venligst
Anders Helledi, Silkeborg Kommune, anh@silkeborg.dk, 20 37 22 85
Bjørn Malmgren-Hansen, Teknologisk Institut, bmh@teknologisk.dk, 72 20 18 10